Efter et begivenhedsrigt 2023 ser Medina nu tilbage på det år, der blev hendes genkomst.
Da Medina den 25. marts 2023 træder ind på scenen i Royal Arena for at gæste Thomas Helmigs store arenakoncert, er noget helt anderledes.
Inden showet har Thomas Helmig selv hevet fat i hende og sagt, at det nok skulle blive godt, men det, der møder den danske sangerinde, er ikke bare godt. Det er vanvittigt. - 2023 har været året, hvor jeg endelig har fået lov til at være mig selv. 2023 har overordnet været det år, hvor energien vendte, slår hun fast.
- Det var en film, der var så tiltrængt for os alle sammen, fordi den fik folk til at tænke over, hvordan jeg er blevet behandlet i medierne, og hvad jeg har været igennem som artist. Jeg tror, at den har væretfor alle artister, fordi den har fået fans til at tænke, at det er et menneske, der står på den scene. Her fik jeg lov til at stoppe et narrativ. Den ændrede mediernes måde at tale til mig på.
- Jeg kan slet ikke bruge en plan B til noget, for det kommer ikke til at ske. Der er kun plan A i livet. Hvad fanden skal man leve med plan B for? Så har du ikke levet det liv, du skulle.