Den 1. september på DRTV og den 3. september klokken 20.00 på DR1 er der premiere på DR’s nye tv-serie ’Huset’. Her kan du komme med bag præsentationen af serien i Vridsløselille Statsfængsel.
Torsdag inviterede DR pressen indenfor i det tidligere Vridsløselille Statsfængsel. Det er netop her, DR Dramas nye søndagsserie ’Huset’ er optaget.
’Huset’ er en barsk serie. Den åbner et univers og viser miljøer, som få kender. Den viser skyggesider af vores samfund og os selv.DR's fiktionschef Henriette Marienlund bød pressen velkommen, før der var fotosessions og interviews inde i fængselscellerne. ’Huset’ er skabt af Kim Fupz Aakeson i tæt samarbejde med instruktørerne Frederik Louis Hviid og Michael Noer, og det er en rå serie, der er meget realistisk i sit udtryk.
I billedgallerierne her på siden kan du møde holdet bag ’Huset’ fra pressemødet i Vridsløselille Statsfængsel.Laura Christensen er også på rollelisten. Foto: Bjarne Bergius Hermansen.