Beyond the Breaking News

DR afslører 16 potentielle dopingsager i Dansk Galop

Sport News

DR afslører 16 potentielle dopingsager i Dansk Galop
DopingDansk GalopKulturministeriet

DR afslører i dokumentarserie 16 potentielle dopingsager i Dansk Galop efter analyse af dyrlægefakturaer. Pengestøtte fra Kulturministeriet betinget af dopingfri sport.

modtaget i alt 60 millioner kroner i støtte fra Kulturministeriet . Pengene kommer på betingelse af, at sporten skal være dopingfri, men i den nye dokumentarserie 'Galopbanens hemmeligheder' kan DR nu afsløre 16 potentielle dopingsager i Dansk Galop .

- Hvis vi tæller dem alle sammen op, kommer vi op på 16 potentielle dopingsager i alt baseret på det her materiale, siger Martin Krarup Nielsen, professor i Klinisk Veterinærmedicin med speciale i heste på Aarhus Universitet. Flere danske toptrænere, dyrlæger, heste og hesteejere er involveret i de 16 potentielle dopingsager. Sagerne betegnes som potentielle, fordi det er galopsporten selv, der skal afgøre dem.

Martin Krarup Nielsen har sammen med Mette Uldahl, der er seniorkonsulent i Dyrenes Beskyttelse i heste- og dyrevelfærd og 1. vicepræsident i den Europæiske Dyrlægeforening, undersøgt de dyrlægefakturaer fra hesteejere, som DR er kommet i besiddelse af. - Det her er jo i virkeligheden bare en stikprøve af fakturaer. Hvis man gennemgik alle, kan man jo kun spekulere på, hvilket antal man ville nå op på, siger Mette Uldahl i 'Galopbanens hemmeligheder.

'De 16 potentielle dopingsager handler om brud på de såkaldte karenstidsregler. Karenstiden er en minimumstid, der skal gå, fra en hest har fået indgivet et specifikt medikament, til den må starte i et løb. Overskrider man karenstiden, kan det være præstationsfremmende og vil ifølge de to eksperter blive defineret som doping.

- Det er sportsligt problematisk, hvis hesten har medicinrester i kroppen, fordi de medicinrester stadig er aktive og virksomme og kan have en virkning på heste, siger professor Martin Krarup Nielsen. I 'Galopbanens hemmeligheder' kommer det frem, at det blandt andre er den anerkendte danske galoptræner Bettina Andersen, der er involveret i de potentielle dopingsager. Bettina Andersen er selv tidligere stjernejockey, og i dag driver hun en succesfuld trænervirksomhed på Klampenborg Galopbane.

Flemming Salomonsen og Yvonne Bjerring Sørensen frem og indvilger i at udlevere deres dyrlægefakturaer til DR. Deriblandt fakturaer på tre galopheste, som hesteejerne havde i træning hos Bettina Andersen fra 2021-2024. Og efter gennemgang af fakturaerne konkluderer de to eksperter, Martin Krarup Nielsen og Mette Uldahl, at Bettina Andersen som galoptræner potentielt har stillet ulovligt medicinerede heste til løbsstart. - Vi har seks potentielle dopingsager, som vi kan lægge frem på tre heste af de samme ejere, Flemming og Yvonne.

Og de må jo så gå videre til galopsportens eget sagsbehandlende og dømmende udvalg, siger Mette Uldahl. Flemming Salomonsen og Yvonne Bjerring Sørensen bliver præsenteret for de seks potentielle dopingsager, som involverer deres heste:Eksperternes fund chokerer hesteejerne. Og ifølge galopsportens reglement er det da også alene trænerens ansvar, at reglerne overholdes. - Hold da kæft.

Jeg er rystet. Jeg ved ikke, hvad jeg skal sige. Det er helt sort, det her. Jeg føler mig snydt i den grad, siger Flemming Salomonsen i 'Galopbanens hemmeligheder.

' - I første omgang bliver man fuldstændig mundlam. Altså, det her er jo ikke noget, vi har vidst noget om. Vi har jo ikke vidst, det foregik. Vi ønsker jo ikke at have vores heste dopede.

Vi tager stor afstand fra det, siger Yvonne Bjerring Sørensen. Hesteejerne Flemming Salomonsen og Yvonne Bjerring Sørensen har anmeldt de seks potentielle dopingsager til Dansk Galop, hovedorganisationen for galopsport i Danmark. Bettina Andersen ønsker ikke at stille op til et interview med DR. Hun anerkender i et skriftligt svar at have overtrådt reglerne i én af de seks potentielle sager.

Hun forholder sig ikke til dyrlægefakturaerne, men når hun ser på hestenes behandlingsjournaler - som skal udfyldes af dyrlægen og træneren selv - mener hun ikke, at der er sket brud på reglerne i de fem øvrige sager. Hun skriver samtidig, at hun ikke har behandlingsjournaler på alle de involverede heste. Efter DR's afdækning har Dansk Galop besluttet ikke selv at behandle de potentielle dopingsager.

Sagerne er nu under behandling af driftsorganisationen Dansk Hestevæddeløb, der meddeler, at de i sagsbehandlingen både kigger på behandlingsjournaler, elektroniske dyrlægejournaler og dyrlægefakturaer.

We have summarized this news so that you can read it quickly. If you are interested in the news, you can read the full text here. Read more:

DRNyheder /  🏆 5. in DK

Doping Dansk Galop Kulturministeriet Karenstid Bettina Andersen

 

United States Latest News, United States Headlines

Similar News:You can also read news stories similar to this one that we have collected from other news sources.

Tiltalt for milliardsvindel er ikke dukket op i dansk retssag: Amerikaner eftersøges nu i hele EUTiltalt for milliardsvindel er ikke dukket op i dansk retssag: Amerikaner eftersøges nu i hele EUTre amerikanere og to briter tiltalt for at have trukket udbytteskat ud af det daværende Skat for milliarder.
Read more »

Ny regering og landbrugsreform: Alternativet er med til at omstille dansk landbrugNy regering og landbrugsreform: Alternativet er med til at omstille dansk landbrugNy regering og landbrugsreform: Alternativet er med til at omstille dansk landbrug
Read more »

Ny dansk regering skal fremme lighed: Gratis tandlæge, transport og billigere huslejeNy dansk regering skal fremme lighed: Gratis tandlæge, transport og billigere huslejeEfter næsten ti uger efter valget er en ny regering nu på plads i Danmark. Enhedslisten har forhandlet sig til politiske resultater inklusive gratis tandlæge, gratis bus og tog for børn og unge op til 22 år, nulmoms på frugt og grønt, samt billigere husleje. Regeringsgrundlaget vil blive præsenteret tirsdag. Andre nyheder: 24-årige Regine Mai besteget Mount Everest, Mette Frederiksen formand for regeringsdannelse, flere danske restauranter fik Michelin-stjerner, og Jonas Vingegaard vandt Giro d'Italia.
Read more »

Regnen kommer til Danmark i denne uge - kraftigt og sjasket dansk sommervejrRegnen kommer til Danmark i denne uge - kraftigt og sjasket dansk sommervejrRegnen kommer til Danmark i denne uge, og det kan være kraftigt. En varmfront passerer landet fra sydlig retning og sender temperaturerne i vejret i løbet af eftermiddagen. Flere steder vil det være omkring 22-23 grader, og lokalt kan termometret kysse de famøse 25 sommergrader.
Read more »



Render Time: 2026-06-04 07:47:23