Verdens fødevaresystem kan potentielt optage mere CO2, end det udleder, viser nyt studie. Men der skal meget til.
Eskelyst gård er et økologisk landbrug med en holistisk driftsmetode. Her går køerne altid ude på græs, og de bliver dagligt flyttet til nye græsningsarealer, så naturen kan få en pause, hvor køerne lige har gået. Illustration: Michael Kjerkegaard / Eskelyst.
Nu er jeg efterhånden stødt på en del artikler, der lovpriser de regenerative principper. Og jeg er sikker på, de tilfører dyreholdet meget på såvel dyrevelfærd som kulstofbinding - men sidstenævnte er vel i en overgangsperiode. Så vi taler her om en både-og-indsats: 1) Vi skal holde færre dyr - især drøvtyggere og 2) Hvor der holdes dyr, bør de græsse på den i artiklen beskrevne måde, så humuslaget kan opbygges. Den største effekt heraf fås ved at udsætte dyrene på de mest udpinte jorder.
Jeg gider i øvrigt ikke bruge yderligere tid på Lomborg, da hans stemme i klimapolitikken har lige så lidt vægt som Donald Trumps.Det har du misforstået! På ing.dk"pirre" ingen! De argumentere sagligt og dokumentere ligeså. At nogen, indenfor emnet, udgiver sig for noget de ikke er må du gerne modbevise, men at insinuere det uden forklaring er ikke en sober tone.
Så det værste jeg måske kan skrive: Lomborg: Katastrofescenarier bliver mere og mere usandsynlige. Mange ting vil man klandre Lomborg for, man han har altid statikken med sig. Det er et system vi ved virker, for naturen har reduceret metanudledningerne fra græsomsætningen i millioner af år med succes.. Holistisk afgræsning har fat i noget af ideen, men systemet er slet ikke radikalt nok.Hvad nyt? Det lyder meget som den måde min far drev gården i min barndom, og naboerne også gjorde. Vel 1/3 af jorden var udlagt med græs i nogle år af gangen, hvor køerne fik nogle meter nyt græs hver dag.
Klimaafgifter eller regler: pest eller colera: Jeg ved det er upopulær at sige: de seneste 30-40 års regulering af landbruget har ikke medført væsentligt bedre vandmiljø, det viser undersøgelsen i Køge bugt vist. Ja, jeg tror på videnskaben, en troværdig videnskab, men jeg tror ikke rigtigt på de politiske beslutninger om det, Ja det er tristDu kan jo læse artiklerne i de link's jeg gav. Så behøver du ikke spørge, men kan danne din egen mening.
Men i landbruget har man jo tradition for regelregulering: Hvor meget må der gødes, hvor og hvornår skal der såes efterafgrøder, antal dyreenheder pr ha osv. Var lige en tur ude over vor 15-18 ha med græs og kløver, hvor de hvide og røde blomstrer, det er vel godt for biodiversiteten? Så der er en både målbar og væsentlig lagring. Men køer der spiser det græs, udleder bare så meget metan, at det svarer til mere end 5 tons C pr hektar, så det bliver stadig klimabelastende.
Det er til gengæld noget der forskes rigtig meget i. Kløvergræs er mest klimavenligt, hvis det ikke gødes med kvælstof, og medmindre der er tale om meget ekstensiv afgræsning, kan det ikke kompensere for kvægets metanudledninger. Kvæg udleder populært sagt for meget metan pr kg græs til, at regnestykket kan gå op.
Jeg spørger, fordi det her er et område, hvor der findes masser af fantastiske løsninger, som bare ikke holder til en tur med den videnskabelige tættekam. Der findes eksempelvis et beregningsprogram, som hokus-pokus gør kvægbrug klimapositive med enkle tiltag. Der er bare det, at beregningsprogrammet hviler på et noget løst fundament, hvor små undersøgelser med"heldigt" resultatet gøres til endegyldige sandheder.
Danmark Seneste Nyt, Danmark Overskrifter
Similar News:Du kan også læse nyheder, der ligner denne, som vi har indsamlet fra andre nyhedskilder.
Det globale landbrugssystem kan blive CO2-neutralt: På Eskelyst arbejdes mod det målVerdens fødevaresystem kan potentielt optage mere CO2, end det udleder, viser nyt studie. Men der skal meget til.
Læs mere »
I spillet om det europæiske elbilmarked kan lithium-jern-fosfat-batterier slå Kina hjem | IngeniørenSmå elbiler til omkring 190.000 kroner kan være profitable for Europas fabrikanter i 2025, viser ny rapport.
Læs mere »
Det taler vi om på ing.dk: Kontanter er ikke gratis | IngeniørenTo procent af befolkningen, svarende til ca. 90.000 danskere, bruger udelukkende kontanter.
Læs mere »
Danske IoT-pionerer dumper det fysiske simkort og udfordrer telegiganter | IngeniørenTeleindustrien kræver som de sidste i tech-industrien fysiske komponenter for at skabe netværksforbindelser. Det dogme udfordrer danske Onomondo med et virtuelt simkort.
Læs mere »
Trods påstand om det modsatte: Danmarks største kemikalieproducent sælger PFAS-pesticider | IngeniørenPFAS-forureninger hærger miljøet omkring Cheminovas fabrik i Jylland, der i dag ejes af FMC.
Læs mere »
Øget liv i havet ved møller og platforme: Nu undersøger energigant påvirkningen i Nordsøen | IngeniørenTotalenergies har sammen med DTU og Aarhus Universitet allerede foretaget første forskningstur ved Skjold-feltet.
Læs mere »