Topøkonom siger, at momssænkelserne ikke vil slå igennem på priserne ude i supermarkederne, og at de fleste af forbrugerne vil få en lavere skattelettelse end hvad regeringen forudsat.
Det er meget usandsynligt, at bebudede momssænkelse r vil gøre danskeres frugt, grønt og andre fødevarer så meget billigere, som Finansministeriet regner med. Nulmoms på frugt og grønt og halvering af momsen på fødevarer generelt kommer med stor sikkerhed ikke til at slå helt igennem på priserne ude i supermarkederne, siger topøkonom.
Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau ScanpixDe skattelettelser, som danskerne er stillet i udsigt med regeringens plan om sænke momsen på fødevarer, bliver med stor sikkerhed mindre, end hvad momslempelsen umiddelbart ville tilsige. Det fastslår Hans Jørgen Whitta-Jacobsen, økonomiprofessor ved Københavns Universitet og tidligere overvismand. En helt almindelig børnefamilie vil med de skatte- og afgiftsændringer, som regeringen lægger op til i sit regeringsgrundlag, få en skattelettelse på 8.700 kroner .
Det viser beregninger, som tænketanken Cepos har foretaget på baggrund af Finansministeriets regnemetodert og modeklfamilier I beregningerne lægges det til grund, at regeringens plan om at indføre nulmoms på frugt og grønt og halvere momsen på fødevarer generelt vil slå fuldt og helt igennem på priserne ude i supermarkedet. Men det er uhyre tvivlsomt, om det kommer til at ske i virkeligheden, lyder det fra Hans Jørgen Whitta-Jacobsen.
»Det er forbundet med administrative byrder for de erhvervsdrivende og for skattemyndighederne at holde styr på flere forskellige momssatser. De byrder er der i sidste ende kun forbrugerne til at betale,« siger han og tilføjer: »Samtidig viser nyere forskning, at en del af momsænkelsen ender som øget profit hos de erhvervsdrivende i en midlertidig periode, som strækker sig over adskillige år, før konkurrencen mellem de erhvervsdrivende - i hvert fald teoretisk set - vil få momsnedsættelsen til at slå helt igennem på de priser, forbrugerne møder.
« Økonomiprofessor og tidligere overvismand Hans Jørgen Whitta-Jacobsen. Foto: Jens Nørgaard Larsen/Ritzau Scanpix Hans Jørgen Whitta-Jacobsen henviser til en videnskabelig artikel i et af verdens mest anerkendte tidskrifter om økonomi, Journal of Political Economy. Den 38 sider lange og fagfællebedømte artikel fra december 2020 dokumenterer sort på hvidt, at forbrugerpriserne ikke falder lige så meget, som momsen sænkes. Langt fra faktisk: En del af momsnedsættelsen ender nemlig som øget profit hos de erhversvdrivende.
Det gælder ifølge artiklens forfattere særligt erhvervsdrivende, som opererer med små profitmarginer som netop supermarkeder. Den videnskabelige artikel dokumenterer samtidig, at denne effekt eksisterer i ‘flere år ‘, efter momsændringerne trådte i kraft. Og endelig dokumenteres det i artiklen, at dette mønster bekræftes, når man kigger på samtlige momsændringer, der er foretaget inden for EU i perioden 1996 til 2015.
Hans Jørgen Whitta-Jacobsen tør ikke sætte tal på, hvor meget af nulmomsen på frugt og grønt og den halverede fødevaremoms, der vil blive ædt op af administrative byrder og profit til de erhvervsdrivende. Men han tør godt sige, at momssænkningerne ikke komme til at slå igennem én til en, som Finansministeriet og Cepos regner med i deres modeller.
For forståelsen skyld er det altså usandsynligt, at en indkøbskurv med gulerødder, æbler og andet frugt og grønt til 100 kroner med moms vil blive sat ned til 80 kroner, når nulmomsen på frugt og grønt er trådt i kraft. »Det skal ikke forstås som en kritik af Cepos. Men forbrugernes skattelettelse som følge af momssænkelserne bliver sandsynligvis lavere, end det er forudsat i Cepos modelberegning - og mest i en betragtelig årrække lige efter nedsættelsen,« siger Hans Jørgen Whitta-Jacobsen.
Omvendt er det ifølge økonomiprofessoren stensikkert, at de stigninger i indkomstskatten, der er lagt op til i regeringsgrundlaget i form af fastfrysning i kroner og øre i to år af blandt andet bundfradraget, beskæftigelsesfradraget og beløbsgrænsen for topskat, vil slå igennem én til ‘en fra dag ét. Hvis formålet med nulmomsen på frugt og grønt og halveringen af den generelle fødevaremoms er at hjælpe danskere med lave indkomster økonomisk, havde det ifølge Hans Jørgen Whitta-Jacobsen været langt bedre samfundsøkonomisk set at øge udvalgte overførselsindkomster målrettet.
I Cepos hæfter cheføkonom Mia Amalie Holstein sig ved, at tænketanken benytter samme regnemetode som Finansministeriet. Hun bemærker i øvrigt, at regeringens skatteændringer prioriterer de fattigste pensionister og de allermest velhavende direktørfamilier højst fremfor for eksempel arbejder- og funktionærfamilier.
Please follow us on Google to support us Momssænkelse Skatteændringer Økonomi Forbrugerpriser
Danmark Seneste Nyt, Danmark Overskrifter
Similar News:Du kan også læse nyheder, der ligner denne, som vi har indsamlet fra andre nyhedskilder.
Stephania Potalivo er ikke i tvivl - én ting er det hårdeste ved at være mor: 'Det er stukket mere af'Det er ikke manglen på søvn eller overskud, der er det hårdeste ved at være mor til en lille datter, mener skuespiller Stephania Potalivo, der i stedet peger på en anden ting, der presser hende mest.
Læs mere »
Ekspert fatter ikke Brøndby-bombe: 'Det er 10 år for sent'Målræven Patrick Mortensen stopper i AGF og er nu skiftet til rivalerne fra Brøndby.
Læs mere »
Regeringen lægger op til grundlæggende ændringer i Energinet på grund af elnettets kapacitetsproblemerDanske Bank og Rambøll er partnere på Børsen Bæredygtig. Derfor er alle artikler frit tilgængelige for alle læsere. Problemer med udvidelse af elnettet har fået plads i regeringsgrundlaget, hvor der er lagt op til grundlæggende ændringer i det statslige selskab. Problemerne har nu ramt mindst 270 projekter landet over. Kapacitetsproblemer i elnettet har sat godkendelsen af nye projekter på pause. Indtil videre er mindst 270 projekter ramt alene hos tre af landets største elnetselskaber. Energinets arbejde skal fokuseres på færre opgaver, og opgaveporteføljen for det statslige selskab skal ændres. Det står klart, efter den nyslåede firkløverregering tirsdag eftermiddag fremlagde sit regeringsgrundlag. I grundlaget hedder det blandt andet, at tiltaget skal sikre 'maksimal udbygningshastighed og effektiv udnyttelse på lang sigt, der holder omkostningerne nede for forbrugere og virksomheder.' Endelig skal selskabet have øget frihed til at planlægge og udbygge elnettet, så det passer til politiske mål og ikke kun i områder med behov, som tidligere. Dermed er der lagt op til et opgør med organiseringen af det statslige selskab, som står for udrulningen og tilpasningen af den centrale del af det danske elnet. Det sker, efter selskabet har fått massiv kritik gennem det seneste år. Under præsentationen af regeringsgrundlaget blev tiltaget ikke uddybet, men Martin Lidegaard (R) fremhævede nødvendigheden af elektrificering. 'Vi vil en gennemgribende elektrificering af Danmark, så vi i løbet af en ganske kort årrække endelig kan frigøre os af Putins gas,' sagde den radikale leder. Det statslige selskab Energinet ejer og udbygger landets centrale elnet, som forbinder landsdele og kraftværker med hinanden. Den øvrige del af elnettet drives af lokale elnetselskaber. Derudover er Energinet ansvarlig for flere andre typer infrastruktur og er bl.a. ansvarlig for at anlægge brintrøret til Tyskland. Energinet driver en række anlægsprojekter, bl.a. for at kunne udvide elnettet.
Læs mere »
Regeringens nye grundlag: Manglende finansiering og uklart ansvarDet nye regeringsgrundlag er præsenteret, men det mangler konkret finansiering, og det er uklart, hvor regningen lander. I miljøet beskrives det som en slikbutik for børn, hvor mange tiltag er pakket ind i hensigtserklæringer. Imidlertid er der også konkrete skattereformer.
Læs mere »