Den utrolige historie om Henrietta Lacks udødelige liv fraarkivet dkvid dkforsk
Cellerne i hendes livmoderhals delte sig med en voldsom hast, og hun røg i behandling på Johns Hopkins Hospital i Baltimore i USA – det eneste hospital i området, som dengang tog sig af sorte patienter.
Cellerne blev kendt som HeLa-celler af forskere verden over, og de kom til at spille en fundamental rolle inden for udviklingen af vacciner, kloning, gen-kortlægning, cellebiologi og kunstig befrugtning. Nogle HeLa-celler blev sågar sendt ud i rummet, og i dag lever Henrietta Lacks’ celler fortsat videre i laboratorier i Danmark og resten af verden.HeLa-celler har haft en enorm betydning for forskningen inden for cellebiologi og lægevidenskab.
På trods af den enorme interesse for HeLa-celler, var det først i 1973 – mere end to årtier efter, at Henrietta Lacks var blevet lagt i graven – at familien fandt ud af, at hendes celler levede videre og var blevet et vigtigt værktøj i den medicinske verden. Når vi normalt fjerner en tumor – eller en negl, hud eller andre celler – er der imidlertid en væsentlig forskel i forhold til HeLa-cellerne: Vores celler lever ikke bare videre. De dør efter kort tid uden for kroppen.
»De var nærmest søskende, men alligevel blev de gift. Men manden var pigeglad og kom ikke hjem hver nat. Så han har flere gange slæbt gonore og andre kønssygdomme med hjem til hende. Det er sandsynligvis også ham, som skaffede hende den HPV-virus, som førte til hendes kræftsygdom,« fortæller Pernille Lund Hansen.
I maj 2017 udkom en film baseret på bogen, som har skuespiller og talkshow-vært Oprah Winfrey i hovedrollen.Ved hjælp af HeLa-celler kunne man i 1955 starte et landsdækkende vaccinationsprogram mod polio i USA, og på få år fik man nedbragt antallet af poliodødsfald til ganske få om året. »Man har brugt HeLa-celler til at finde ud af alt muligt. Hvordan man dyrker celler, hvordan celler fungerer, hvordan celler deler sig, hvad forskellen er på kræftceller og almindelige celler. Alt det basale i livet,« siger Simon Holst Bekker-Jensen og tilføjer, at forskning baseret på HeLa-celler har »ført til masser af nobelpriser.
Forskerne er i dag så dygtige til at dyrke celler i laboratoriet, at de kan dyrke hudceller, leverceller, hjerteceller eller enhver anden form for celle, der måtte være brug for at eksperimentere med, fortæller Simon Holst Bekker-Jensen. »I dag kan vi som udenforstående uden aktier i historien godt blive enige om, at det er etisk forkert, at man på den ene side har en familie, som har været igennem en frygtelig tragedie og er vokset op i fattigdom uden deres mor. Og på den anden side har man en medicinalindustri og en forskningsverden, som har høstet enorme fordele af en tragisk situation,« siger Pernille Lund Hansen.
Danmark Seneste Nyt, Danmark Overskrifter
Similar News:Du kan også læse nyheder, der ligner denne, som vi har indsamlet fra andre nyhedskilder.
Trump tiltalt for forsøg på at omstøde valgnederlagDet er den tredje tiltale mod den tidligere præsident.
Læs mere »
Sådan kan spildevand hjælpe den grønne omstillingDet er slut med at tænke på spildevand som en byrde. Det beskidte vand rummer ressourcer i form af næringsstoffer og energi, og hvis det renses godt nok, kan det blive til drikkevand og det ultrarene vand, der skal bruges til fremstilling af grøn brint.
Læs mere »
Juli tangerer rekord som den vådeste juli nogensinde i DanmarkKlik og læs mere
Læs mere »
Flere lande slår på krigstrommen efter kup – Rusland er den store ubekendteEfter advarsler fra flere sider om militær indgriben i Niger ligner Vestafrika en krudttønde, der er tæt på at eksplodere. Men er truslerne varm luft?
Læs mere »