Hendes forskningsområde er klinisk forskning indenfor alkohol-relateret leversygdom og ikke-alkoholisk fedtlever (NAFLD). Fokus på lever fibrose, tidlig sygdomsopsporing, screening, diagnostiske og prognostiske tests, elastografi og andre ikke-invasive teknikker.Det er både tidskrævende og svært at styre udfaldet, når vi forskere stiller op offentligt. Men der er gode grunde til alligevel at prioritere det.
Jeg har i årenes løb brugt enormt mange timer på at formidle forskning i de brede medier. Det er sjovt, men hver gang muligheden dukker op, må jeg spørge mig selv: Skal jeg prioritere graferne eller gribe mikrofonen? (Foto: Lea Pilsborg / Canva).Videnskab.dk udgiver både artikler skrevet af journalister og forskere. Når forskere står bag, er artiklerne mærket op som 'Forskerne Formidler'.…Forestil dig, at du som forsker er begravet i grafer, videnskabelige prøvesvar og statistikprogrammer, og så tikker der en mail ind: »Kan du komme i Go’ Morgen Danmark i morgen klokken seks og forklare hvorfor snaps og julefrokost er en dårlig cocktail for leveren?«Når vi forskere stiller op og fortæller om videnskab og forskning, gør nogle det, fordi det er sjovt, andre, fordi deres chef tvinger dem, og atter andre, fordi det er et privilegium. Og så er der de forskere, som vælger at ignorere det helt. Jeg har i årenes løb brugt enormt mange timer på at forklare, diskutere, og få sundhedsforskning til at give mening for andre. Jeg har gjort det her på Videnskab.dk, som finalist i DR2’s ‘Ph.d. Cup’, som vært på den hedengangne P1 podcast ’Sygt nok’ og i diverse medier. Det er sjovt, men også krævende. Da jeg var ung forskerspire, kunne jeg nemt passe det ind i min hverdag, men nu er mine videnskabelige opgaver vokset lige så meget i antal som mine grå hår.Tiden er knap og hver gang muligheden for forskningsformidling dukker op, må jeg spørge mig selv: Skal jeg prioritere graferne eller gribe mikrofonen?Vi har alle prøvet at befinde os i et dilemma, hvor der er fordele og ulemper, uanset valget vi træffer. Det gælder også for forskere, når de til dagligt befinder sig i laboratoriet, bag skrivebordet og sammen med kollegaer eller chefer.I en ny serie på Videnskab.dk giver vi dig et indblik i maskinrummet, når en håndfuld forskere deler deres sværeste dilemmaer, der blandt andet handler om risikable eksperimenter, opmærksomhed i medierne, AI og valget mellem patient og resultater.Han havde altså loven i ryggen, min øverste chef på Syddansk Universitet, da han en tidlig forårsdag sidste år venligt, men bestemt, spurgte om ikke jeg ville med ham på roadtrip til to gymnasier i Vejle. Vi skulle i fællesskab bruge en hel dag på at fortælle de unge og smukke mennesker om det spændende arbejdsliv, som en universitetsuddannelse kan føre med sig.Så glamourøst er det heller ikke at stå foran en håndfuld gymnasieelever med en blodig svinelever fra slagteren og overbevise dem om, at leveren er kroppens schweizerkniv.Så er der mere swung over den perlerække af liveinterviews i bedste sendetid, som fire-fem virusforskere blev udsat for under coronapandemien.Eller senest, i forbindelse med krigen i Ukraine, forsvarsforskeren som deler gavmildt ud af sin viden om krigsførelse i bedste sendetid. Heldigvis tænkte jeg videre, at hvis rektor for Syddansk Universitet, topchefen for hele universitetet og dets tusinder ansatte, kunne prioritere en hel dag i sin kalender, så kunne jeg, en fodtudse af en professor, selvfølgelig også.Ikke kun fordi jeg fik to timer alene i bil med selveste rektor, som spurgte interesseret ind til mit forskningsområde og derfor, måske, vil huske mit navn, næste gang der skal fordeles ressourcer eller forfremmelser på universitetet. Det bedste var de to sale fyldt med gymnasieelever med lys i øjnene, ivrige efter at spørge løs, havde gjort sig gode tanker inden timen, og som efterlod mig med en følelse af, at dét, jeg kunne fortælle, faktisk gjorde gavn.Den vigtigste barriere er måske, at populærvidenskabelig kommunikation strider mod forskerens barnelærdom: Udtal dig KUN, hvis du ved alt, og udtal dig ALDRIG skråsikkert.De to teser betyder, at mange forskere holder sig strengt til deres egen snævre forskning og meget nødigt vil kommentere på indirekte emner for ikke at miste troværdighed og præcision. Derimod har journalisten interesse i at gå bredt ud for at nå et større publikum. Det kræver altså gensidig balancegang og tillid, når forskere og journalister snakker sammen.Det oplevede jeg selv, da jeg medvirkede i en programrække på P1 Kulturen kaldet ’Dødens Årsag’. Jeg skrev på sociale medier om komponisten Beethoven, der døde som 56-årig på dramatisk vis af leversvigt forårsaget af hele fire forskellige leversygdomme, og blev af den grund inviteret i studiet som lægelig ekspert. Det var intet problem for mig at fortælle om Beethoven og Brahms leversvigt, men da jeg også skulle forklare Blixens spisevægring og Burroughs’ tredobbelte bypass, rystede jeg i buksern
Forskning Formidling Dilemmat Kommunikation Videnskabsjournalistik
Danmark Seneste Nyt, Danmark Overskrifter
Similar News:Du kan også læse nyheder, der ligner denne, som vi har indsamlet fra andre nyhedskilder.
Kilde: Videnskab.dk - 🏆 13. / 59 Læs mere »
Kilde: borsendk - 🏆 28. / 51 Læs mere »
Kilde: tvmidtvest - 🏆 20. / 51 Læs mere »
Kilde: version2dk - 🏆 12. / 61 Læs mere »
Kilde: ingdk - 🏆 6. / 63 Læs mere »
Kilde: ingdk - 🏆 6. / 63 Læs mere »