Danmark vinder EM-test mod norske naboer

Danmark Nyheder Nyheder

Danmark vinder EM-test mod norske naboer
Danmark Seneste Nyt,Danmark Overskrifter

Håndboldherrerne pudsede EM-formen af med en sejr på 28-26 over Norge ved Golden League-turneringen.

Mikkel Hansen og de danske håndboldherrer spillede fredag aften testkamp mod Norge forud for EM-slutrunden senere på måneden. Et nyt år betyder også nye udfordringer - og mål - for de danske håndboldherrer.

Januar står i EM-slutrundens tegn, og fredag aften blev der udført nogle af de afsluttende sving med kastearmen forud for mesterskabet, da Mikkel Hansen og kompagni testede formen mod vores norske naboer. Det skete ved træningsturneringen Golden League i den franske by Metz, hvor de danske verdensmestre vandt 28-26 over Norge. Landstrænerstaben gav på forhånd udtryk for, at den mandskabsmæssige pose ville blive rystet godt og grundigt mod nordmændene, og Nikolaj Jacobsen er en mand, der holder, hvad han lover. Der blev afprøvet mange forskellige konstellationer, men også fundet plads til det kendte, som da Mikkel Hansen med en hopskudsfinte tog fusen på det norske forsvar og sendte Danmark foran 3-2 efter ti minutter. Danmark var uden skadede Rasmus Lauge og Lasse Svan, og mod slutningen af første halvleg måtte Magnus Landin forlade banen med en skade i foden. 1Danmark var uden skadede Rasmus Lauge og Lasse Svan, og mod slutningen af første halvleg måtte Magnus Landin forlade banen med en skade i foden. Jannick Green stod hele kampen i det danske mål og gjorde det ganske enkelt forrygende mod Norge. Den føring udbyggede stregspiller Anders Zachariassen, som kiggede op efter at have modtaget bolden i kontrafasen, konstaterede at Norges mål stod tomt og scorede til 9-5. Selvom den norske verdensstjerne Sander Sagosen holdt hof, og landstræner Jacobsen arbejdede med en høj udskiftningsfrekvens, formåede Danmark at gå til pause foran 15-12. Den føring kunne blandt andet tilskrives målmand Jannick Green, der havde sprudlet på sit bolsjestribede kontor ved baglinjen.Mens første halvleg havde været med pilen pegende i den godkendte retning, kom danskerne skidt fra land efter pausen. Med tyve minutter tilbage kunne Kristian Bjørnsen bringe Norge foran 18-17, hvilket fik landstræner Nikolaj Jacobsen til at tage timeout og uddele en skideballe til sine spillere. - Vi kommer ind med sådan en slap indstilling og pisser lortet væk deroppe. Vi skal spille de ting, vi har aftalt, lød det blandt andet fra landstræneren. Nikolaj Jacobsen er ikke kendt for at gå og putte med sit temperament. Landstræneren måtte også lige hæve stemmen i en timeout, da danskerne fik en skidt start på anden halvleg. Danskerne gav svar på tiltale, skruede op for energiniveauet, men måtte også sande, at nordmændene havde spillet sig varme. Især Thorbjørn Bergerud i Norges mål tog både med hænder og fødder. En af de danske spillere, der kæmper for at klemme sig ind i Jacobsens EM-kabale, er Jacob Holm - og Berlin-backen spillede også herefter. Først snurrede han en omgang om sig selv, før han, som sæbe på våde badeværelsesklinker, smuttede gennem hænderne på Norges forsvar og reducerede til 22-22. I de afsluttende minutter blev det hele en kende rodet, præget af udvisninger, men ikke mere end, at danskerne kunne sikre sig en 28-26 sejr. Danmark spiller testkamp igen søndag, hvor der står Frankrig på menukortet, før EM-slutrunden skydes i gang 11. januar mod Island.

Vi har opsummeret denne nyhed, så du kan læse den hurtigt. Hvis du er interesseret i nyheden, kan du læse hele teksten her. Læs mere:

DRSporten /  🏆 19. in DK

 

Danmark Seneste Nyt, Danmark Overskrifter

Similar News:Du kan også læse nyheder, der ligner denne, som vi har indsamlet fra andre nyhedskilder.

Du kan godt glæde dig! 2020 bliver et af de bedste gaming-år nogensindeDu kan godt glæde dig! 2020 bliver et af de bedste gaming-år nogensindeDer er både helt nye konsoller og medrivende spiloplevelser at se frem mod.
Læs mere »

Halvdelen af Danmarks elforbrug kommer nu fra vind og solHalvdelen af Danmarks elforbrug kommer nu fra vind og solVindmølleparken Horns Rev 3 og mere blæsevejr gør, at grøn energi dækker halvdelen af elforbruget i Danmark.
Læs mere »

Sol og vind står nu for halvdelen af Danmarks elforbrugSol og vind står nu for halvdelen af Danmarks elforbrugDet går kun én vej for produktionen af grøn energi i Danmark, og det er fremad. Sådan lyder det fra Wind Denmark.
Læs mere »

Kunstig intelligens bedre til at opdage brystkræft end britiske og amerikanske lægerKunstig intelligens bedre til at opdage brystkræft end britiske og amerikanske lægerDer er dog et stykke vej til, at teknologien kan bruges i Danmark, siger ekspert.
Læs mere »



Render Time: 2026-05-13 10:59:54