Med brexit har regeringen på godt og ondt fået mere magt til at handle end nogen britisk regering i 50 år. Hvad der gøres med denne magt vil være et produkt af en indenlandsk klassekonflikt, fastslår britisk fagforeningsmand. eupol eudk
I mange danske medier er brexit blevet fremstillet som et højreorienteret projekt, der giver den britiske befolkning en masse bøvl i hverdagen.
– Da vi fik muligheden for at komme ud af EU, greb arbejderklassen i overvejende grad chancen med begge hænder – uanset hvad fagbevægelsens elite havde at sige om sagen. Det giver håb for fremtiden. Brexit er ikke et højreorienteret projekt, men potentielt et arbejderklasseprojekt, understregede Kevan Nelson i sit oplæg på debatmødet.
– EU giver de frie markedsmekanismer førsteprioritet, begrænser nationalstaters mulighed for at agere økonomisk og forhindrer, at de kapitalistiske mekanismer bliver styret eller udfordret. I den sammenhæng kan EU’s grundlæggende individuelle rettigheder og sociale sikkerhedsnet bedst ses som en trøstepræmie, der skal gøre implementeringen af en pro-kapitalistisk dagsorden nemmere at sluge, sagde Kevan Nelson.
Mens langt de fleste fagforbund aktivt støttede, at Storbritannien skulle blive i EU, var der enkelte fagforeninger, som gik ind for brexit. Det gjaldt for eksempel to jernbanefagforeninger. Det hænger sammen med en stor modstand med EU’s jernbaneliberaliseringer, der har haft alvorlige konsekvenser for jernbanearbejderne, forklarede den britiske fagforeningsmand.
– En nøglebegivenhed, der tillægges stor betydning, var ved TUC’s kongres i 1988, hvor EU-kommissionens formand Jacques Delors talte til fagbevægelsen. Delors varme ord stod i kontrast til de konstante angreb og kritik, fagforeningsfolk var vant til at høre – og hans snak om at udvide overenskomstdækningen blev modtaget positivt og ukritisk.
Under folkeafstemningen i 2016 var regeringen, det konservative mainstream, erhvervs- og finanslivet samt den britiske arbejdsgiverforening alle samlet om at støtte EU-medlemskabet. – De fleste ledende Labour-figurer sagde, at de ville føre kampagne for at blive! En useriøs indstilling, der fortjente at blive afvist – hvad den også blev. De Konservative vandt omfattende med nyvunden støtte fra byer i nord, konstaterede Kevan Nelson.
Når det gælder udenlandsk arbejdskraft, er antallet af migranter fra andre EU-lande faldet siden 2016, mens der er kommet flere migranter fra lande udenfor EU. De fleste migranter i Storbritannien er ikke født i EU. Sådan har det altid været. Der var i 2020 omkring seks millioner migranter fra ikke-EU-lande, mens der var godt tre millioner migranter fra EU-lande.
– Ud fra arbejdsmarkedsdataene mener jeg, at brexit endnu ikke har ført til store mærkbare ændringer. Regeringens politik har heller ikke ændret sig radikalt som følge af brexit, tilføjede han. – Det har forårsaget en vis bestyrtelse fra det socialliberale og venstrefløjen og især fra jurister, der forudser, at regeringen vil lade disse reguleringer gå op i røg. Det er endnu ikke klart, hvordan regeringen vil gå frem her – det er muligt, at for eksempel arbejdstidsbestemmelserne helt kan blive fjernet. Opgaven for os er naturligvis at forsvare vigtige sikkerhedsforanstaltninger, som har folkelig opbakning, sagde Kevan Nelson.
Danmark Seneste Nyt, Danmark Overskrifter
Similar News:Du kan også læse nyheder, der ligner denne, som vi har indsamlet fra andre nyhedskilder.
Han fik konstant 'stjålet' sin dyre private parkeringsplads: Så udtænkte han den snedigste hævnEn mand fik nok af at hans private parkeringsplads blev snuppet foran næsen på ham. Så udtænkte han snedig plan.
Læs mere »
Debat | Politikerne mangler at løse den største udfordring for den grønne omstilling – hvem skal lave den?'Grøn omstilling kan ikke vente på, der bliver uddannet nye faglærte. Udfordringen er her og nu. Derfor er det afgørende, at vi bliver bedre til at opkvalificere eksisterende medarbejdere,' - Jacob_Holbraad og Kristian_Jensen dkpol dkgreen dkbiz
Læs mere »
Tipsklub i 48 år uden den store jackpot - venskab er den største gevinst | TV MIDTVESTDet var drømmen om den helt store gevinst, der fik fire unge mænd til at lave en tipsklub for 48 år siden. Millioner er det ikke rigtigt blevet til, men alligevel bliver de ved weekend efter weekend.
Læs mere »
Et nyt syn på den offentlige sektor er nødvendigt – Arbejderen2.500 sygeplejersker har stemt med fødderne og valgt arbejdsforholdene i sundhedssektoren fra. Ifølge en analyse fra DR har 2.500 sygeplejersker forladt sundhedssektoren alene indenfor det sidste år til fordel for et andet job i det private eller et andet sted i den offentlige sektor. Lønnen har ikke stået mål med opgaverne, og presset på arbejdspladsen …
Læs mere »
Chokerende nyt: Den næste store pandemi kan måske være lige om hjørnetChokerende nyt: Den næste store pandemi kan måske være lige om hjørnet Nyheder
Læs mere »