Et treårigt grundforskningsprojekt har afsløret omfanget af tophemmelige politiske magtkampe og videnskabelige forviklinger mellem USA og Danmark i løbet af Den Kolde Krig.
Før jeg blev journalist var jeg paleoklimatolog med 10 års erfaring i forskning inden for fortidens klima. Jeg var specielt interesseret i at indsamle data over regnfald, temperatur og atmosfæriske trykfelter ved hjælp af stalagmitter fra grotter.
Et grundforskningsprojekt afslører det fulde omfang af den amerikanske regerings og militærs forsøg på at opnå fuld territorial kontrol over Grønland. Projektet viser, at Danmark havde mere kontrol, end almindeligvis antaget. I takt med at spændingerne mellem USA og Sovjetunionen spidsede til efter 2. Verdenskrig, blev Danmark klemt mellem de to supermagters koldkrigsambitioner.
Kristine Harper var seniorforsker på Exploring Greenland-projektet, der sluttede i 2013 og medredaktør på bogen, der blev publiceret i 2016. Forskerne finkæmmede nationale og private arkiver på begge sider af Atlanten for at få ny indsigt i datidens danske og amerikanske perspektiv.Det nye projekt sammenfatter Danmarks og USA’s koldkrigsperspektiver.
Den amerikanske regering fattede i første omgang interesse for Grønland under 2. Verdenskrig, mens Danmark var besat af Tyskland. Den samme dag, som tyske tropper marcherede over grænsen til Danmark, indvilligede USA i at levere varer og overtage forsvaret af Grønland.Da USA tråde ind i krigen i 1941, tillod den danske gesandt i Washington, Henrik von Kauffmann, at amerikanerne byggede militærbaser til gengæld for anerkendelse af dansk suverænitet.
»I en artikel i Time Magazine fra januar 1947 beskriver en Pentagon-embedsmand Grønland som verdens største hangarskib. Det opsummerer holdningen ganske udmærket. Det var deres militære kampagnebase.« »Den danske regering var helt uforberedt på den amerikanske interesse i Grønland. De var ikke beviste om de amerikanske styrkers enorme interesse i Grønland.«Den amerikanske regering tilbød at købe Grønland for 100 millioner dollar; et meget fristende tilbud i krigens økonomiske efterspil. Den danske regerings svar var et blankt afslag.»Danmark er et lille land, der indtil for nylig var besat af Tyskland; en stærk militærmagt under 2.
»Hvis man nu etablerer en vejrstation i det nordlige Canada, der bliver betjent af amerikanske forskerne, betyder det så, at USA har suverænitet over denne del af Canada, fordi amerikanerne passer vejrstationerne? Det var noget, der var årsag til bekymring hos canadierne, og det var også grunden til, at danskerne ville have kontrollen over vejrstationerne i Grønland,« forklarer han.
Resignation over for de ressourcestærke amerikanere skulle vise sig at blive et tilbagevendende tema i de efterfølgende år. »Nu var de danske myndigheder meget mere afslappede, fordi suverænitetsspørgsmålet var afgjort én gang for alle. Men i løbet af 1950’erne begyndte man igen at blive bekymrede. Den danske regering blev ustandseligt overraskede over omfanget af de amerikanske aktiviteter,« fortæller Matthias Heymann og fortsætter:
Arbejdet på Camp Century blev påbegyndt uden for de afmærkede militære områder og uden dansk tilladelse. »De følte sig ilde til mode, men måtte indrømme, at USA havde hævdet de facto militær suverænitet; Danmark kunne ikke stoppe de amerikanske styrker,« udtaler Matthias Heymann.De amerikanske planer for Camp Century præsenterede den danske regering med en noget af et pr-problem.
Han sendte et privat, fortroligt svar: »Forespørgslen giver ikke anledning til bemærkninger fra min side«. Det eneste, den danske regering nu kunne gøre, var at overbevise Folketinget og den danske befolkning om, at projektet var i civilt øjemed og så kontrollere og begrænse mediernes adgang til lejren.
Hvert år ville der blive boret nye tunneller, så missilerne hele tiden kunne skifte position. Hele komplekset skulle dække 140.000 km², og det ville kræve 11.000 mand til at betjene systemet. Et eksempel er, at områdets oprindelige inuitsamfund blev tvangsflyttet for at forhindre interaktion med de amerikanske styrker.Mod slutningen af 1960’erne var USAs militære interesse i Grønland begyndt at stilne af. Ny teknologi betød, at Grønland var knapt så strategisk afgørende.
Selv spørgsmålet om, hvem der skulle vedligeholde og betjene vejrstationerne, blev mindre ømtåleligt; stationerne var i stigende grad blevet automatiseret.Den 21. januar 1968 styrtede et amerikansk fly B-52 Stratofortress ned med 4 atombomber i nærheden af Thule Air Base i Grønland.
Danmark Seneste Nyt, Danmark Overskrifter
Similar News:Du kan også læse nyheder, der ligner denne, som vi har indsamlet fra andre nyhedskilder.
USA-quiz: Fra vikinger til valgsystemer – hvor meget ved du egentlig om USA?Hvilken krig synger Bruce Springsteen om? Hvad ligger begravet under Yellowstone Nationalpark? Og hvilke amerikanske præsidenter er blevet skudt? Quiz dig klogere i Videnskab.dk's store USA-quiz!
Læs mere »
Katherine Diez' nye bog: Æren for andres arbejde?Katherine Diez fortæller i sin nye bog om tiden efter plagiat-sagen, som hun kalder 'det store sammenbrud'. Hun skriver blandt andet om kokain-misbrug, utroskab, spiseforstyrrelse, et usundt forhold til alkohol og et svært forhold til sin far. Hun fortæller også detaljeret om forholdet til og bruddet med blandt andre Adam Price.
Læs mere »
Adam Price kan ikke genkende flere beskrivelser i Katherine Diezs bogTv-kokken og manuskriptforfatter Adam Price kritiserer litteraturanmelder Katherine Diez' nye bog, fordi han ikke kan genkende sig selv i flere af bogens passager. Han mener, forlaget bag bogen ikke har gjort ham bekendt med indholdet på tilstrækkelig vis.
Læs mere »
Katherine Diez udgiver ny bog efter plagiatstormEfter beskyldninger om plagiat har Katherine Diez udgivet sin nye bog 'I egen barm'. Boken kommer efter en shitstorm, hvor 13 tilfælde af plagiat blev fundet i hendes tidligere arbejder for Berlingske. Diez tager ansvar for sine handlinger og fortæller, at hun har skrevet bogen med fokus på sig selv.
Læs mere »
Katherine Diez åbner op om plagiatsagen i ny bogKatherine Diez' nye bog 'I egen barm' er blevet udgivet under stor mediebevågenhed. Bogen fortæller om forløbet op til den omtalte plagiatsag, hvor Katherine Diez blev afsløret i at plagiere andres værker.
Læs mere »
Katherine Diez' bog 'I Egen Barm' mødes med blandede anmeldelserKatherine Diez' nye bog, 'I Egen Barm', er en oversættelse af Chinua Achebes debutroman fra 1958. Bogen er blevet kritiseret for at være 'sjusket', 'kalkuleret' og 'desperat'. Selv beskriver Diez bogen som hendes vej tilbage til livet.
Læs mere »