»Jeg hørte bare min far råbe 'hold kæft', mens han sad foran fjernsynet, og så vidste jeg godt, at der skete noget vildt.«
Hov, giv os lov at afspille artiklen. Den er klar, når du har klikket 'Tillad alle'Oven på Minkkommissionens rapport stråler vreden ud af flere minkavlere på Gjøl i Nordjylland. En lille landsby spækket med tomme minkfarme.
Række efter række af tomme bure og nedlagte familieforetagender ligger side om side som små spøgelsesbyer.Bjørn er tredjegenerationsminkavler, som i 2014 købte sig ind på sin fars farm, som han havde gjort det med sin fars farm mange år tidligere. Rækker efter rækker med bure, som i dag står tomme som en daglig påmindelse om det livsværk, der er blevet taget fra familien.»Jeg hørte bare min far råbe 'hold kæft', mens han sad foran fjernsynet, og så vidste jeg godt, at der skete noget vildt,« siger Bjørn.»Det tog lang tid for realiteten at sive ind.
»Så længe der ikke er en afslutning – og det er der ikke, og det kommer der ikke, selvom kommissionens rapport bliver offentliggjort nu – så er det svært at komme videre. Det er svært at give slip.« Det er først den dag, at han og hans familie får den kompensation, de mener er fair, at han kan begynde at se fremad. Og den er familien klar til at kæmpe for at få.»En ting er jo min kone og mig. Vi kan klare os. Men for Bjørn og vores søn Anders, som også var minkavler, er situationen en anden. De skal kompenseres ordentligt,« siger Jørgen.