Nu venter fire dages AI-Woodstock: Kan påvirke aktiemarkedet
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening“Her må vi holde fast på de fem officielle principper om implementering af EU-ret,” skriver Jesper Lau Hansen.
Arkivfoto: Liselotte Sabroe/Ritzau ScanpixEt EU-forslag, der truede dansk erhvervsliv, er afværget, men det er ikke sikkert, at vi er lige så heldige næste gang Det begyndte dårligt, så blev det meget værre, men det lader til at ende godt. Sådan kan man sammenfatte historien om det seneste angreb på fænomenet med flerstemmeaktier, herhjemme kendt som A- og B-aktier. Det begyndte med en større pakke af lovgivning fra EU-Kommissionen i december 2022, der skulle gøre EU’s børsmarked bedre, især for segmentet af små og mellemstore virksomheder . Det meste af denne pakke var fornuftigt, men et direktivforslag stak ud. Forslaget ville tvinge alle medlemsstaterne til at acceptere flerstemmeaktier i den særlige situation, at en smv ville på børsen. Det var ikke noget problem for Danmark og de øvrige nordiske lande, for vi har allerede flerstemmeaktier og har indrettet vores lovgivning efter det, herunder til beskyttelsen af minoriteten. Men nogle medlemsstater tillader dem ikke og skulle altså tvinges. En sådan tvang kræver imidlertid efter EU-traktatens nærhedsprincip, at det er nødvendigt, og det kunne Kommissionen faktisk ikke godtgøre, at det var. I så fald burde forslaget aldrig være fremsat, eller Rådet burde have stoppet det. Men sådan spiller klaveret ikke i EU for tiden. Det betragtes som lettere uhøfligt at blokere harmonisering under henvisning til nærhedsprincippet, som ellers skulle tjene som bremse for unødvendig lovgivning, så forslaget fik lov at fortsætte.Forslaget selv var underligt skizofrent. Man ville gennemtvinge flerstemmeaktier i hele EU med den begrundelse, at flerstemmeaktier kan motivere ejere af smv til at gå på børsen, fordi de kan bruge dem til at undgå det kontroltab, som ellers let kan følge. Men samtidig var forslaget præget af en række ældre fordomme om, at flerstemmeaktier er særligt farlige eller ligefrem uretfærdige. Disse fordomme er tilbagevist og hersker mest i lande, hvor man er ubekendt med flerstemmeaktier, men direktivforslaget var præget heraf og havde en del bestemmelser, som skulle vanskeliggøre brugen af flerstemmeaktier, når først selskabet var på børsen. Altså, man ville få ejerne af smv til at gå på børsen ved at tillade flerstemmeaktier, så de kunne bevare kontrollen, men samtidig ville man forhindre dem i at bruge denne kontrol, når de var på børsen. Forslaget var med andre ord ikke særlig godt. Men Europa-Parlamentet satte sig nu for at gøre forslaget meget værre, og sidste efterår kom man med en række vidtrækkende ændringsforslag, der udvidede forslaget til at angå alle slags selskaber og alle slags børser samt begrænsede yderligere brugen af flerstemmeaktierne.Nu var situationen alvorlig, for reelt handlede forslaget nu om, at brugen af flerstemmeaktier skulle begrænses så meget, at de reelt ville blive ubrugelige. Ganske vist angik direktivforslaget kun den situation, at et selskab indfører flerstemmeaktier i forbindelse med, at man går på børsen. Men det vil være bøvlet at have to sæt regler, et for selskaber med flerstemmeaktier, og et andet sæt for dem, som har indført dem i den særlige forbindelse. Så det var nærliggende, at mange medlemsstater ville vælge kun at have et sæt regler, og det ville i så fald blive direktivets ekstremt strenge regler. Det ville i så fald ramme de medlemsstaters erhvervsliv, hvor man gjorde god brug af flerstemmeaktier, f.eks. Danmark og det øvrige Norden. Herhjemme reagerede Komiteen for god fondsledelse sammen med Komiteen for god selskabsledelse med en usædvanlig og kraftig advarsel, ikke mindst fordi vores erfaring er, at flerstemmeaktier bruges af fonde til at sikre deres langsigtede ejerskab af børsselskaber.Heldigvis var forhandlerne i Rådet deres opgave voksen, og for nyligt udsendte de et kompromis, hvor forslaget er blevet så udvandet, at det ikke længere truer retsordenen i de lande, hvor man er vant til flerstemmeaktier. Alt tegner for tiden til, at det kompromis vedtages. I Danmark kan direktivet således gennemføres, uden at man ændrer et komma i Selskabsloven. Desværre er det blevet almindeligt, at man alligevel laver lidt småændringer for af lutter høflighed at vise, at man skam har gennemført direktivet i loven. Men her må vi holde fast på de fem officielle principper om implementering af EU-ret, der fastslår, at det skal ske så lidt indgribende som muligt af hensyn til erhvervslivet, så ingen lovændring vil være den rigtigste gennemførelse. Vi har allerede de nødvendige regler, det må være nok. Selvom direktivforslaget egentlig var præget af fordomme om flerstemmeaktier, kan det faktisk få den modsatte effekt, nemlig at gøre dem mere udbredte, hvilket vil fjerne fordommene. Flerstemmeaktier er hverken bedre eller værre end andre aktier, og derfor er kravene til en fornuftig indretning af lovgivningen den samme, og disse krav opfylder vi allerede. Nu kan andre også komme med og få den samme erfaring.Udfordringen er dog ikke helt slut endnu. Vi bør kraftigt overveje at støve nærhedsprincippet af og bruge det mere offensivt. Et forslag, der burde have været kvalt ved fødslen, fik lov at true dansk erhvervsliv, før det blev afværget. Vi er måske ikke lige så heldige næste gang. De samme fordomme, som lå bag direktivforslaget, dominerer stadig de såkaldte proxy advisors, dvs. dem, der rådgiver institutionelle investorer om, hvordan de skal stemme på generalforsamlingerne i de tusindvis af selskaber, de har investeret i over hele verdenen. Disse rådgivere udgøres reelt af to amerikanske giganter, ISS og GL, og de har for nyligt meddelt, at de vil råde til at genere selskaber, der tillader sig at have flerstemmeaktier. Heldigvis giver EU-retten i et direktiv de nationale myndigheder ret til at kræve, at disse rådgivere forklarer og begrunder deres rådgivning. Den mulighed må man håbe, at Danmark gør brug af. For det nye direktiv handler jo om at udbrede brugen af flerstemmeaktier blandt børsselskaber, og så kan vi ikke acceptere, at udenlandske rådgivere stadig ligger under for fordomme og vil forhindre det.
Danmark Seneste Nyt, Danmark Overskrifter
Similar News:Du kan også læse nyheder, der ligner denne, som vi har indsamlet fra andre nyhedskilder.
Børsen JobOverenskomst endelig på plads: “Det har været vanskelige forhandlinger”
Læs mere »
Børsen JobVirksomheder sender varer gennem Rusland efter fragtkaos
Læs mere »
Børsen JobMøbeleksport falder for første gang siden finanskrisen
Læs mere »
Børsen JobNu venter fire dages AI-Woodstock: Kan påvirke aktiemarkedet
Læs mere »
Børsen JobNu venter fire dages AI-Woodstock: Kan påvirke aktiemarkedet
Læs mere »
Børsen JobNu venter fire dages AI-Woodstock: Kan påvirke aktiemarkedet
Læs mere »