Lang politiaktion i Silkeborg er sent onsdag endt med anholdelse. 60-årig er sigtet for trusler mod politiet.
En 60-årig mand er anholdt i forbindelse med en aktion i Silkeborg efter timers forhandling med politiet.Manden blev anholdt sent onsdag aften i sin lejlighed i Silkeborg og er sigtet for trusler mod politiet.Klokken 13.42 onsdag eftermiddag fik politiet en anmeldelse, der gjorde, at man valgte at sende en talstærk styrke til Lupinvej.
Anmeldelsen gik på, at en 60-årig mand havde truet med at ville benytte sig af en pistol med dertilhørende ammunition, som han var blevet set være i besiddelse af i sit hjem.Dele af anholdelsesaktionen foregik ved, at politiet løbende var i kontakt med manden telefonisk. Klokken 23.07 lykkedes det at få den 60-årige mand ud af sin lejlighed.
- Vi var i forbindelse med anholdelsesaktionen meget opmærksomme på, at ingen personer skulle komme til skade – hverken den mand, vi ønskede at komme i kontakt med, naboerne i ejendommen eller vores kollegaer.